Informations
Administratives
31.07.2000
N° 61-2000
COMMISSION, TOUS LIEUX D'AFFECTATION
Sommaire  

Stemmeafgivning til folkeafstemningen den 28. september 2000 om Danmarks deltagelse i den fælles valuta


Stemmeberettigede danske i Belgien kan brevstemme ved folkeafstemningen
der finder sted i Danmark den 28. september 2000.

Der kan stemmes på følgende valgsteder :


1. Ambassaden
Kgl. Dansk ambassade
Rue d'Arlon 73
1040 BRUXELLES
I ekspeditionstiden kl. 10 - 12,
mandag - fredag,
samt specielt organiserede valgdage :
den 7/9 - 12/9 - og 18/9 2000, kl. 14 - 16
2. Konsulaterne
De honorære konsulater i :
Antwerpen
Brugge
Gent
Liege

Det anbefales at kontakte konsulaterne for at aftale tid for stemmeafgivelsen.


3. NATO
Den danske delegation til NATO
Boulevard Léopold III 39
1110 BRUXELLES
Kun for NATO-ansatte,
den 19. september 2000, kl. 14 - 16

Brevstemmer skal være fremme på afstemningsstedet i Danmark inden folkeafstemningens begyndelse den 28. september 2000. I praksis betyder dette, at brevstemmerne skal være kommunalbestyrelsen i hænde senest den 27. september 2000 om eftermiddagen. Da brevstemmerne sendes til Danmark med postvæsenet, tilrådes det, at man ikke stemmer senere end fredag den 22. september 2000.

Stemmeafgivere bedes venligst medbringe dansk legitimation (pas, kørekort, sygesikringsbevis, eller lign.) til forevisning på stemmestedet.



ORIENTERING FRA DEN DANSKE AMBASSADE I BRYSSEL.

I lyset af den kommende folkeafstemning den 28. september 2000 om Danmarks deltagelse i den fælles valuta kan ambassaden oplyse følgende om valgret for danske statsborgere bosat i udlandet:

Grundreglen er, at man skal have fast bopæl i Danmark for at kunne stemme til folketingsvalg, kommunalvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet.

Følgende persongrupper anses imidlertid i henhold til valgloven at have fast bopæl i Danmark og kan efter ansøgning optages på en særlig folketingsvalgliste (til folketingsvalg, folkeafstemninger og valg til Europa-Parlamentet, men ikke til kommunalvalg):


  1. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjene-ste uden for Danmark og deres ægtefæller/registrerede part-nere/samlevere.

    Dette vil være udsendte fra de forskellige ministerier til ambas-saden, EU-Repræsentationen og NATO-Repræsentationen i Bruxelles, udsendte fra forsvarsministeriet m.v.

    Ansøgningskemaet (blåt) skal påtegnes af den pågældende statslige styrelse inden det videresendes til ansøgerens seneste bopælskom-mune. Optagelsen på folketingsvalglisten gælder, indtil den beor-drede tjeneste i udlandet ophører. Er man optaget på folketings-valglisten som ægtefælle/partner eller samlever, ophører tilladel-sen, såfremt samlivet på den fælles bopæl ophører.

    Hvis ansøgning ikke er indgivet i forbindelse med udsendelse, kan dette ske når som helst under udlandsopholdet. Skemaet (med påtrykt vejledning) kan fås på ambassaden, på EU-Repræsentationen eller på NATO-Repræsentationen.


  2. Personer, der opholder sig midlertidigt i udlandet af en af følgende årsa-ger:

    1. Udsendt for at gøre tjeneste som ansat af en dansk offentlig myndighed eller en privat virksomhed i Danmark eller forening;

    2. Ansat i international organisation, hvoraf Danmark er med-lem;

    3. Udsendt for at gøre tjeneste for en dansk hjælpeorganisa-tion;

    4. Uddannelsesøjemed;

    5. Helbredsmæssige årsager.

    6. Ægtefælle/registreret partner/samlever til en under oven-nævnte punkter omhandlet person.
Ansøgningsskemaet (grønt) indsendes direkte af ansøgeren til sene-ste bopælskommune. Optagelsen på folketingsvalglisten gælder i 2 år, hvorefter der skal søges på ny. Skema (med påtrykt vejledning) kan fås på ambassaden.

---OOO---


For begge persongrupper gælder, at ansøgningen skal være færdigbehandlet af kommunen senest 18.-dagen før valget. Da der er en vis behandlingstid, anbefales det, at man indgiver ansøgning i god tid.

---OOO---


Danske statsborgere med fast bopæl i Belgien, der ikke opfylder betingelserne for at blive optaget på ovennævnte folketingsvalgliste, kan stemme til Europa-Parlamentsvalg efter at være blevet optaget på en særlig supplementsvalgliste. Optagelsen på denne liste kan imidlertid tidligst finde sted 6 måneder før valget. Ambassaden vil orientere herom i slutningen af indeværende år.

---OOO---


Stemmeafgivning til folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta kan fra 28. juni 2000 finde sted på konsulaterne i Belgien og på ambassaden, samt på NATO for Nato-ansatte.

Kgl. Dansk Ambassade, Rue d'Arlon 73, 1040 Bruxelles, tlf. 02 233 09 00, fax 02 233 09 30.



Sommaire  
Auteur : Personnel et Administration
Editeur : Personnel et Administration
Direction C : Ateliers de reproduction

Page créée le 27/07/2000 11:50:59, dernière modification le 27/07/2000 12:15:28