Informations Administratives
20.10.1999
Spécial
COMMISSION, BRUXELLES+ Bureaux dans l'Union
Sommaire  

Meddelelse til personalet om afholdelse af valg


I overensstemmelse med artikel 5 i de bestemmelser om valg til Personaleudvalgets lokale sektion i Bruxelles, der blev bekræftet på generalforsamlingen den 19. januar 1999, offentliggør valgbestyrelsen, hvis medlemmer er anført i bilag 1, følgende meddelelse:

  1. Datoer, tidspunkter og valglokaler

    Da valget til Personaleudvalgets lokale sektion i Bruxelles af 9., 10. og 11. marts 1999 blev annulleret af Kommissionen den 29. september, har valgbestyrelsen i overensstemmelse med den afgørelse, som generaldirektøren for personale og administration traf den 5. oktober 1999, fastsat valgdatoen til den 30. november og 1. og 2. december 1999. Valgbestyrelsen har bestemt, at valglokalerne skal være åbne i de tidsrum, som er anført i bilag 2. Hvis der efter disse tre dage ikke er afgivet det nødvendige antal stemmer, forlænges valgperioden automatisk med ti hverdage, dvs. fra den 3. til den 16. december 1999 (artikel 14 d i valgbestemmelserne).

    De stemmeberettigede må kun stemme én gang, da deres stemmeafgivning ellers er ugyldig.

    Den foreløbige placering af de faste valglokaler er nævnt i bilag 2. I andre bygninger vil der blive indrettet et mobilt valglokale. Der vil i god tid blive givet meddelelse om, hvornår dette valglokale kan benyttes.

    I en eventuel forlængelsesperiode på ti dage vil der blive etableret fire faste valglokaler og et mobilt valglokale. Der vil senere blive givet meddelelse om, hvor disse valglokaler befinder sig.

    For de øvrige tjenestesteder, som hører under den lokale sektion i Bruxelles, skal brevstemmer være formanden for valgbestyrelsen i hænde senest den 2. december 1999, kl. 17.30 (artikel 14 c).

  2. Stemmeberettigede

    Følgende personer er stemmeberettigede:

    - ansatte, som gør tjeneste i Bruxelles
    - ansatte, som gør tjeneste i en medlemsstat i EU, bortset fra Luxembourg, Ispra, Karlsruhe, Geel, Petten, Culham, Sevilla og Frankrig.

    Valglisten blev opslået den 8. oktober 1999 i alle Kommissionens bygninger i Bruxelles og er blevet kommunikeret til de tjenestemænd og øvrige ansatte, som gør tjeneste uden for Bruxelles. Da klagefristen udløb den 20. oktober, betragtes listen som definitiv, når fristen for generaldirektørens svar på klager er udløbet, dvs. den 25. oktober 1999.

    Kun de personer, der står på valglisten, har ret til at stemme.

  3. Valgformer

    Vælgerne kan afgive deres stemme på en af følgende måder:

    a) Der kan stemmes på en liste. I den forbindelse sættes der kryds i rubrikken under nummeret og bogstavbetegnelsen for den pågældende liste (listestemme).

    eller

    b) Der kan stemmes på højst 27 ordinære kandidater (og disses suppleanter) udvalgt fra en eller flere lister. Der skal i så fald sættes kryds i rubrikken ud for navnene på de højst 27 kandidater, der stemmes på (personlig stemme).

    Hvis der på en stemmeseddel er afgivet både listestemme og en eller flere personlige stemmer, betragtes det af valgbestyrelsen som en personlig stemme.

    Såfremt stemmesedlen er forsynet med en påskrift, underskrift, overstregning eller lignende, vil den blive betragtet som ugyldig.

    Der kan ikke stemmes pr. telefon, telefax, elektronisk post eller via anden edb-kommunikation.

  4. Afgivelse af brevstemme

    Afgivelse af stemme før valgdagen

    Vælgere i Bruxelles, der på grund af tjenesterejse, ferie m.v. ikke er i stand til at afgive stemme den 30. november eller 1. eller 2. december 1999 i et af valglokalerne, kan mod fremvisning af deres tjenestekort få udleveret en stemmeseddel på valgbestyrelsens kontor (RP3-6/1 - tlf. 66443/66552, R400: DG9-BXL Bureau électoral) mellem den 15. og 26. november 1999 fra kl. 9.00 til kl. 17.30. Stemmesedlen udfyldes med det samme og lægges i valgurnen.

    Afgivelse af brevstemme

    a) Vælgere, som ikke gør tjeneste i Bruxelles, men som hører til Bruxelles-sektionen, vil få tilsendt en stemmeseddel. Stemmesedlen skal være valgbestyrelsen i hænde senest den 2. december 1999 kl. 17.30 i udfyldt stand (jf. punkt 6 i det følgende). Valgbestyrelsens adresse er RP3-6/1, rue de la Loi 200, 1049 Bruxelles.

    b) Vælgere i Bruxelles, der på grund af sygdom ikke er i stand til at afgive stemme den 30. november eller 1. eller 2. december 1999, kan anmode om at få tilsendt en stemmeseddel. Stemmesedlen skal i udfyldt stand (jf. punkt 6) være valgbestyrelsen i hænde senest den 2. december 1999 kl. 17.30. Valgbestyrelsens adresse er RP3-6/1, rue de la Loi 200, 1049 Bruxelles (tlf. 296.64.43/296.65.52, - R400: DG9-BXL Bureau électoral).

  5. Bestemmelser om afgivelse af brevstemme

    Stemmesedlen fremsendes i tre inden i hinanden liggende kuverter:
    - den inderste kuvert, som indeholder stemmesedlen, må ikke bære nogen form for påskrift
    - på den mellemste kuvert anføres den stemmeberettigedes personalenummer, navn og underskrift
    - den yderste kuvert stiles til formanden for valgbestyrelsen: Didier HESPEL RP3-6/1, rue de la Loi 200, 1049- Bruxelles.

  6. Opstilling

    I henhold til den afgørelse, som generaldirektøren for personale og administration traf den 5. oktober 1999, kan der optages nye kandidater på de lister, som blev indgivet den 4. februar, således at listerne bliver ajourført. Ændringerne skal afleveres skriftligt til valgbestyrelsens kontor (RP3-6/1, rue de la Loi 200, 1049 Bruxelles) senest den 28. oktober 1999 kl. 17.30.

    Det er vigtigt, at de nye kandidaters personalenummer er anført i forslaget.

    En kandidat kan kun stå opført på én liste.

    Ændres en liste, skal den være underskrevet af den kandidat, der står øverst på listen. Med henblik på den kontrol af kandidatforslagene, som valgbestyrelsen foretager i overensstemmelse med artikel 7 i valgbestemmelserne, anmoder den om, at hver ny kandidatur vedlægges en erklæring fra hver enkelt medlems- og suppleantkandidat om, at han/hun accepterer at stille op.




    Didier HESPEL
    Formand for valgbestyrelsen



BILAG 1
Valgbestyrelsens medlemmer

FormandDidier HESPELRP-3 - 6/3tlf.: 66443
NæstformændMarilena DAMO
Ali BAYAR
Rudy DRUINE
Jean-Philippe RAOULT
Jean VANDEN BLOOCK
SekretærJosé A. LUISRP-3 - 6/5tlf: 66449
BisiddereAnja EK
Marc COSYNS

Kontoret er åbent på hverdage mellem kl. 9.00 og kl. 17.30, indtil valghandlingen er afsluttet:
SekretariatRP-3 - 6/1tlf: 66552
Dominique DE YORKRP-3 - 6/1tlf: 66453
Fax: 299.36.11
R400 : DG9-BXL
Bureau électoral

BILAG 2
Foreløbig liste over valglokaler

Arlon 88
Belliard 7
Belliard 28
Breydel
Breydel II
Beaulieu 5
Beaulieu 29
CCAB
Charlemagne (indgang)
Charlemagne (restaurant)
Cortenberg 1
Cortenberg 150
CSTM 2
Demot 24
Genève 1
Genève 12
Guimard
Joseph II 27
Joseph II 99
Loi 130 (indgang)
Loi 102 (indgang restaurant)
Loi 86
Montoyer 34
Montoyer 75
Nerviens 85
Science 15
Science 27 (cafeteria)
SDME
Tervueren
Triangle
Triomphe

Mobilt valglokale

Valglokalerne er åbne mellem kl. 9.00 og kl. 17.30, undtagen de valglokaler, der befinder sig i nærheden af cafeteriaer og restauranter. Sidstnævnte lokaler har samme åbningstider som cafeteriaerne og restauranterne.


Sommaire  
Auteur : Personnel et Administration
Editeur : Personnel et Administration
Direction C : Ateliers de reproduction

Page créée le 18/10/1999 13:34:44, dernière modification le 19/10/1999 15:40:17