Informations Administratives
20.05.1999
Spécial
INTERINSTUTIONS, TOUS LIEUX D'AFFECTATION + PENSIONNES
Sommaire  

OVERFØRSEL AF PENSIONSRETTIGHEDER FRA FINSKE PENSIONSORDNINGER TIL DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB


1. Overførsel af pensionsrettigheder fra finske pensionsordninger til Fællesskabets pensionsordning i henhold til artikel 11, stk. 2 og 3, i vedtægtens bilag VIII

    A Tjenestemænd og midlertidigt ansatte som omhandlet i artikel 2, litra a), c) og d), i Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, som tiltræder tjenesten i Fællesskabet efter at have erhvervet pensionsrettigheder i finske pensions-ordninger (generel ordning, private sektor, ordning for selvstændige og ordning for landarbejdere) kan nu anmode om at få disse pensionsrettigheder overført til Fællesskabets pensionsordning.

    B. I henhold til de generelle gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 2, i vedtægtens bilag VIII, der er offentliggjort i meddelelser fra administrationen nr. 789 af 16. april 1993, skal de pågældende skriftligt anmode den fællesskabs-institution, de er ansat i, om overførsel og hertil anvende vedlagte formular.

      a) For tjenestemænd:

      Inden for en frist på seks måneder efter den skriftlige meddelelse om tjenestemandens fastansættelse eller fra tidspunktet for hans genindtræden i tjenesten efter tjenestefrihed af personlige årsager eller efter midlertidig tjeneste i anden stilling (jf. artikel 11, stk. 3, i bilag VIII til vedtægten)

      b) For midlertidigt ansatte, som omhandlet i artikel 2, litra a), c) og d), i Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte:

      Senest inden for en frist på seks måneder fra det tidspunkt, hvor de i henhold til vedtægtsbestemmelserne er berettiget til pension fra Fællesskabet (jf. vedtægtens artikel 77).

      Anmodningen skal være registreret i Fællesskabets administration før udløbet af den pågældende frist. Anmodninger om overførsel, som administrationen modtager efter udløbet af fristen, vil ikke blive taget i betragtning, medmindre forsinkelsen skyldes særlige omstændigheder, den pågældende ikke kan gøres ansvarlig for.



2. OVERGANGSBESTEMMELSER

    A. Tjenestemænd ved Det Europæiske Fællesskab eller

      - midlertidigt ansatte, der har erhvervet ret til pension fra Fællesskabet i henhold til vedtægtsbestemmelserne (jf. vedtægtens artikel 77)
      der allerede på tidspunktet for offentliggørelsen af denne meddelelse gør tjeneste i en fællesskabsinstitution,

      eller

      - tidligere tjenestemænd eller midlertidigt ansatte i Det Europæiske Fællesskab, der allerede på tidspunktet for offentliggørelsen af denne meddelelse modtager pension fra Fællesskabet

    DER IKKE TIDLIGERE HAR KUNNET GØRE DERES RET GÆLDENDE TIL OVERFØRSEL AF PENSIONSRETTIGHEDER, DA DER ENDNU IKKE FANDTES EN AFTALE HEROM MED DEN PÅGÆLDENDE PENSIONSORDNING

    skal indsende en skriftlig ansøgning herom til Fællesskabets administration

    INDEN FOR EN FRIST PÅ SEKS MÅNEDER EFTER TIDSPUNKTET FOR OFFENTLIGGØRELSEN AF DENNE MEDDELELSE.


    B. Midlertidigt ansatte som omhandlet i artikel 2, litra a), c) og d), i Ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte, der allerede inden offentliggørelsen af denne meddelelse gjorde tjeneste ved Det Europæiske Fællesskab og endnu ikke var berettiget til pension i henhold til vedtægtsbestemmelserne (jf. artikel 77 i vedtægten)

    SKAL INDSENDE DERES ANMODNING SENEST INDEN FOR EN FRIST PÅ SEKS MÅNEDER FRA DET TIDSPUNKT, HVOR DE I HENHOLD TIL VEDTÆGTSBESTEMMELSERNE ER BERETTIGET TIL PENSION FRA FÆLLESSKABET.


    C. Anmodningen skal være registreret i Fællesskabets administration inden udløbet af den pågældende frist. Anmodninger modtaget efter fristens udløb kan ikke tages i betragtning, medmindre forsinkelsen skyldes særlige omstændigheder, den pågældende ikke kan gøres ansvarlig for.

    D. Dør en tjenestemand eller midlertidigt ansat inden offentliggørelsen af denne meddelelse eller indenfor seks måneder herefter gælder overgangsbestemmelserne for de berettigede til efterladtepension.

3. ALMINDELIGE OPLYSNINGER

    A.Anmodningen om overførsel af pensionsrettigheder er endnu ikke bindende på det tidspunkt, hvor den indgives. Ansøgeren skal først træffe endelig afgørelse, når han fra Fællesskabets administration har modtaget forslaget om godskrivning af de pensionsgivende tjenesteår, som overførslen kan give ret til.

    B. Inden der anmodes om overførsel af pensionsrettigheder, henledes opmærksomheden på følgende :

      1) Efter de gældende vedtægtsbestemmelser kan pensionen højst beløbe sig til 70% af den sidste grundløn. Ved en eventuel overførsel af pensionsrettigheder kan denne maksimumsgrænse ikke overskrides.

      2) Da enker, enkemænd og fader- og/eller moderløse børn er sikret en mindstepension fra Fællesskabet, er en eventuel overførsel af pensions-rettigheder måske ikke af interesse for disse persongrupper, som opfordres til at kontakte Fællesskabets administration, inden de træffer endelig beslutning om overførsel af pensionsrettighederne.

      3) En godskrivning af pensionsgivende tjenesteår ved Fællesskabet som følge af overførsel af pensionsrettigheder fra anden beskæftigelse tages ikke i betragtning ved beregningen af de 10 års faktiske tjeneste, der er nødvendige for at få ret til en pension ved Det Europæiske Fællesskab (jf. vedtægtens artikel 77.)

      4) Det er kun de pensionsrettigheder, der er optjent før tiltrædelsen af tjenesten ved Det Europæiske Fællesskab, der kan overføres, og det samme er tilfældet med de pensionsrettigheder, der eventuelt er optjent under tjenestefrihed af personlige årsager eller midlertidig tjeneste i anden stilling.

      5) Hvis der er flere pensionsberettigede pårørende, antages anmodningen kun, hvis den er dateret og underskrevet af dem alle.

      6) Der er ikke mulighed for at annullere anmodningen, når ansøgeren skriftligt har accepteret forslaget fra Fællesskabets administration om antallet af tjenesteår, der kan godskrives.


    C. Efter modtagelsen af administrationens forslag og inden den endelige beslutning om overførsel skal ansøgeren være opmærksom på følgende:
    Overførslen medfører tab af de pensionsrettigheder, der er erhvervet i henhold til de overførte perioder, og som der kunne have været gjort krav på i de forskellige nationale ordninger.


ADMINISTRATIVT ANSVARLIGE KONTORER

1. I KOMMISSIONEN


IX.B.6. Kontoret for "Overførsel af pensioner" Bruxelles


Hr. BRAUN tlf.: (2)296.78.91
Fr. COBUT tlf.: (2)295.60.81

2. I RÅDET


Direktoratet for "Personale og administration" -
Afdelingen for pensioner, Bruxelles L175-0370.FK.50


Fr. BROKMANN tlf.: (2)285.61.56
Fr. CAMPOS tlf.: (2)295.60.81
Hr. POURBAIX tlf.: (2)285.66.68

3. I DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG/REGIONSUDVALGET


Personale- og budgetdirektoratet - Kontoret for ansættelser og personale-administration, Rue Ravenstein 2, Bruxelles


Fr. HERCZ tlf.: (2)546.92.47
Hr. LUX tlf.: (2)546.90.26

4. I PARLAMENTET


Kontoret for pensioner (personale), pensioner og forsikringer (medlemmer) - Luxembourg BAK 02/67


Fr. CRUZ DIAS tlf.: (352)4300.24193
Hr. HANS-DIETRICH ROSSOW tlf.: (352)4300.27085

5. VED DOMSTOLEN


Personaleafdelingen Sektion B : Vedtægtsmæssige rettigheder, sociale anliggender og pensionsspørgsmål - Bd. K. Adenauer 100, Kirchberg - Luxembourg


Fr. WAGNER tlf.: (352)4303.3666
Fr. SCHINDLBECK tlf.: (352)4303.3665

6. VED REVISIONSRETTEN


Personaleafdelingen - Rue A. De Gasperi 12, Kirchberg - Luxembourg


Hr. APEL tlf.: (352)4398.45635
Fr. HAY tlf.: (352)4398.45627


Sommaire  
Auteur : Direction générale du personnel et de l'administration
Direction B : Gestion des droits et obligations ; dialogue social et politique sociale

Editeur : Direction générale du personnel et de l'administration
Unité ateliers de reproduction

Page créée le 10/05/99 14:47:57, dernière modification le 11/05/99 14:51:35